Er du i forøget risiko for at få caries?

Øget risiko for caries – når balancen i munden bliver svær at opretholde

Caries rammer ikke kun dem, der springer tandbørstningen over eller indtager store mængder søde sager. Mange har helbredsmæssige eller praktiske udfordringer, som gør det svært at holde munden sund – og når balancen i mundens bakteriesamfund forskydes, får de dårlige bakterier lettere spil.

Mundtørhed fra medicin

Mundtørhed er en udbredt bivirkning ved mange lægemidler. Ofte skyldes mundtørhed medicin mod angst, depression, forhøjet blodtryk, allergi, astma eller stærke smertestillende midler som morfin. Bruger du mere end fem forskellige lægemidler dagligt, er du i øget risiko for at udvikle mundtørhed. Mundtørhed er almindeligt. Mundtørhed er udbredt – omkring hver femte voksen er ramt. Hos ældre og dem, der tager medicin, gælder det helt op mod 4 ud af 10.

Spyttet spiller en afgørende rolle i at beskytte dig mod caries:

Det kræver et fald på over 50 % i spytproduktionen, før man selv mærker, at munden føles tør – men skaderne kan opstå langt tidligere. Manglen på spyt gør det vanskeligere for munden at opretholde en sund balance, og risikoen for caries stiger markant.

Diabetes

Personer med diabetes har øget risiko for at få huller i tænderne. Det skyldes en kombination af forhøjet blodsukker, hyppige mellemmåltider, mundtørhed og ændringer i immunforsvaret – alt sammen faktorer, der gør det vanskeligere at holde balancen i mundens bakterieflora.

Når blodsukkeret stiger til 10–15 mmol/l, øges også sukkerindholdet i spyttet. Det skaber bedre vilkår for de skadelige bakterier.

Selv ved velreguleret diabetes viser forskningen, at risikoen for caries fortsat er forhøjet.

Ældre og mange typer medicin (polyfarmaci)

Ældre har ofte udfordringer med syn, motorik og hukommelse – og samtidig tager mange flere former for medicin, som samlet set reducerer spytproduktionen. Kombinationen af mundtørhed og nedsat hygiejne øger risikoen for caries markant.

Astma

Personer med astma har øget risiko for at udvikle huller i tænderne – særligt hvis de bruger inhalationsmedicin. Medicinen kan give mundtørhed og indeholder stoffer der påvirker mundens balancen

Forskningen viser, at astma kan fordoble risikoen for huller – både i mælketænder og i de blivende tænder (Alavaikko et al., 2011).

Tandregulering (bøjle og aligners)

Tandregulering er ikke kun for børn og unge – mange voksne vælger også at få rettet tænder med fx fast bøjle eller aligners (gennemsigtige skinner som Invisalign). Begge dele skaber flere små områder, hvor bakterier lettere får lov at blive siddende – især i tandmellemrum og langs tandkødsranden. Det kan øge risikoen for caries, hvis ikke den korrekte mundhygiejne opretholdes under behandlingen.
Studier viser, at ca. 50 % af dem der har fast bøjle på tænderne udvikler white spot lesions, som er de tidlige tegn på caries.

MIH (svækket emalje)

Børn med MIH – molar incisor hypomineralisation – har tænder med svækket emalje, som er mindre modstandsdygtig over for bakteriernes syreangreb. Når emaljens naturlige beskyttelse er nedsat, skal der mindre til, før caries udvikler sig.

Årsagen til MIH er endnu ikke fuldt klarlagt, men forskningen peger på, at tilstanden opstår tidligt i barndommen – måske allerede før fødslen – og kan være påvirket af både miljømæssige og genetiske faktorer.

Nyresygdom

Personer med fremskreden nyresygdom – især dem i dialyse – oplever ofte mundtørhed og ophobning af bakterier på tænderne. Det øger risikoen for caries og andre mundproblemer.

Mundtørheden skyldes som regel en kombination af faktorer: medicin, væskerestriktioner og selve dialysebehandlingen. Samtidig ændrer spyttet karakter – det bliver mere sejt og mister evnen til at rense og beskytte tænderne.

Hvis der opstår hul helt ind til tandens nerve, kan det føre til betændelse og tandbylder. Hos nyrepatienter kan sådanne infektioner sprede sig til blodbanen og forværre den generelle helbredstilstand.

Parkinsons sygdom

Ved Parkinsons bliver det sværere at styre både tandbørstning og mundmotorik. Samtidig giver medicinen ofte mundtørhed. Kognitive symptomer som glemsomhed eller nedsat overblik kan gøre det svært at huske mundpleje eller komme regelmæssigt til tandeftersyn. Kombinationen øger risikoen for caries.

Demens

Demens giver både nedsat kognition og tab af motorisk funktion, hvilket gør det svært at opretholde god tandpleje. Når tandbørstningen bliver upræcis eller uregelmæssig, får bakterierne lettere lov at dominere – og cariesrisikoen stiger.

Hoved-halskræft og strålebehandling

Patienter, der har fået strålebehandling i hoved- og halsområdet, oplever ofte varig nedsat spytproduktion. Spytkirtlerne kan tage skade, og mundens naturlige forsvar svækkes. Det skaber en høj risiko for caries – også flere år efter behandling.

Kemoterapi

Kemoterapi påvirker ikke kun kræftceller, men også kroppens slimhinder og spytproduktion. Mange patienter oplever både mundtørhed og ændringer i mundens bakteriesamfund. Kombinationen øger risikoen for caries – særligt hvis behandlingen er langvarig eller kombineret med anden medicin.

Sjögrens syndrom

Sjögrens er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber de spytproducerende kirtler. Det fører ofte til udtalt mundtørhed og gør det svært at opretholde balancen i mundens bakterieflora. Risikoen for caries er markant forhøjet – også selv ved god tandpleje.