Én tablet – to aktive ingredienser

CariGuard er udviklet med udgangspunkt i kroppens egne mekanismer og kombinerer to velundersøgte ingredienser – L-arginin og mælkesyrebakterier – i én daglig sugetablet. Kombinationen er for første gang testet i et dansk ph.d.-projekt.

Produktet er udviklet og produceret i Danmark af Chr. Hansen A/S, en del af Novonesis Group – med over 145 års erfaring inden for naturlige ingrediensløsninger.

  • CariGuard er vegansk, halal, GMO-fri, laktose- og glutenfri. Et produkt, der passer til enhver livsstil og ethvert behov.

  • L-arginin – en naturlig aminosyre i spyttet

    L-arginin er en aminosyre, der findes naturligt i kroppen og i den mad vi spiser – fx i nødder, kød og fisk.

    I munden er L-arginin en del af det naturlige miljø, hvor den bruges af bestemte gavnlige bakterier. Når de nedbryder L-arginin, danner de stoffer, der hæver pH-værdien i munden – og gør miljøet mindre surt.

    Det er en naturlig proces, som medvirker til at holde balancen i mundens bakterieflora.

    Det er også derfor, at L-arginin i dag er tilsat flere moderne tandpastaer.

    Én sugetablet CariGuard indeholder ca. 20 mg L-arginin.

  • Mælkesyrebakterier – men ikke "bare" mælkesyrebakterier

    Mælkesyrebakterier er levende, venlige bakterier, som mange kender fra yoghurt og syrnede mælkeprodukter.

    Men det er vigtigt at forstå, at ikke alle mælkesyrebakterier er ens.

    Ligesom der findes mange slags æbler – fra grønne Granny Smith til søde Pink Lady – findes der også mange forskellige arter og stammer af mælkesyrebakterier.

    Hver stamme har sine egne egenskaber og funktioner, og det er derfor afgørende, hvilke der anvendes.

    I CariGuard bruges to specifikke og veldokumenterede stammer:

    • Lacticaseibacillus rhamnosus GG® (LGG®)
    • Lactobacillus paracasei 431® (L. CASEI 431®)

    Disse stammer har været brugt sikkert i fødevarer i over 30 år og er blandt de mest undersøgte mælkesyrebakterier i verden.

    De er udvalgt med særligt fokus på mundhulens mikroflora og deres evne til at konkurrere med andre bakterier i munden om bl.a. plads og næringsstoffer.

  • Det er kombinationen – og formen – der gør forskellen

    Det unikke ved CariGuard er ikke bare ingredienserne, men kombinationen af netop disse to dokumenterede bakteriestammer og L-arginin – i én daglig sugetablet.

    Netop denne sammensætning blev undersøgt i et dansk ph.d.-projekt og er grundlaget for hele produktet.

    Og det handler ikke kun om hvad, men også hvordan.

    Fordi CariGuard er en sugetablet, bliver ingredienserne langsomt frigivet og får den nødvendige tid i munden, hvor de kan indgå i samspillet med spyt og bakterier.

    Det er ikke nok at spise yoghurt eller føde med L-arginin. 

    Det er den målrettede kombination, den rigtige mængde, og den rette form, der gør CariGuard til noget særligt.

  • Sødet med xylitol – uden sukker

    CariGuard indeholder ikke sukker, men er i stedet sødet med xylitol – et naturligt forekommende sødemiddel, som ofte bruges som alternativ til sukker i tandvenlige produkter.

    Mængden af xylitol i CariGuard ligger under den dosis, hvor man i forskning har påvist en direkte effekt i forhold til caries, men det er med til at give tabletten en mild og behagelig smag – uden at tilføre sukker til mundmiljøet.

  • Lacticaseibacillus rhamnosus LGG®

    Verdens mest veldokumenterede mælkesyrebakterie. Har været anvendt globalt siden 1990 i fødevarer og kosttilskud. Over 2.000 videnskabelige publikationer, heraf 300 humanstudier.

  • Lactobacillus paracasei L. CASEI 431®

    Har været anvendt i fødevarer og kosttilskud siden 1995. Mere end 90 videnskabelige publikationer, heraf 20 humanstudier.